Flyt skoletimerne væk fra klasselokalet og kom til Als Gokart for en sjov, anderledes og actionfyldt oplevelse.
Gokart er en oplagt aktivitet til at samle klassekammeraterne til en dag med fart, konkurrence og fællesskab. Vores udendørs gokartbane har plads til både mindre klasser og større årgange, og vi tilpasser løbet efter jeres behov og niveau.
Udfordring: Lærere vs. elever
Vil I have en sjov og uforglemmelig dyst? Sæt lærere op mod elever – eller kør i blandede teams for at styrke samarbejdet. I kan også prøve et Le Mans-løb, hvor taktik, pitstops og teamwork spiller en vigtig rolle.
Introtur eller afslutningstur?
Uanset om I vil starte skoleåret med en introtur, der styrker sammenholdet, eller slutte af med en fed fælles oplevelse, kan vi skræddersy arrangementet til jer.
Vi tilbyder forskellige løbstyper, der passer til både små og store klasser, og vores instruktører er altid til stede for at sikre tryghed, god afvikling og give tips til bedre omgangstider.